STRAFFERETLIGE NYHEDER

Våbenloven (dom af 4. januar 2011)

 

T1 var ved byret og landsret idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, ved på et offentligt tilgængeligt sted at have båret en pistol, der var ladt med 8 skarpe patroner.
For Højesteret nedlagde anklagemyndigheden påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om stadfæstelse.

 

Højesteret tiltrådte, at T1 var fundet skyldig i overtrædelse af straffelo­vens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Højesteret udtalte, at straffen for besiddelse af sky­devåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder efter det oprindelige lov­forslag til bestemmelsen skulle være fængsel i mindst 1 år. Det var i bemærkningerne forud­sat, at en straf af fængsel i 1 år også skulle være udgangspunktet for den konkrete straffast­sættelse i disse tilfælde. I forhold til lovforslaget blev anvendelsesområdet for straf­felovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, udvidet bl.a. ved, at ordene ”på offentligt tilgængeligt sted” og ”med tilhø­rende ammunition” udgik. Der var ikke i bemærkningerne vedrørende ændringsfor­slaget sikre holdepunkter for, at disse udvidel­ser af bestemmelsens anvendelsesområde skulle medføre en forhøjelse af det i lovforslaget forudsatte udgangspunkt for straffastsættelsen på 1 år ved be­siddelse af skydevåben med til­hørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. 

Højesteret tiltrådte, at der ikke i sagen forelå omstændigheder, der gav grundlag for at fastsætte en højere straf end minimumsstraf­fen på fængsel i 1 år. Hø­jesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.